Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og
provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl,
Skanderup, d. 1584 i
Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula
Caspersdatter, der
endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans
anden hustru, da hun
levede så længe.
Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som
sognepræst i Egtved af
den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i
1536 fortsatte han
som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et
såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som
bestod af indtægten af
en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste
jordebog fra 1520
viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og
tre i Bøgvad, Egtved
sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af
gården i Nebel, da
han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid
kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: “Egtved
Mandag
efter Kong Oles Dag”. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554.
Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag
og boet i
præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til
rådighed for kongen.
Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også
overnattede i Egtved
præstegård.
Mads Buch blev ordineret til præst af “gamle Iver Munk”
biskop i Ribe, og
han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver
Munk var den første
af de katolske biskopper, der efter reformationen
atter blev taget til nåde,
idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der
anerkendte det skete. Kort
efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri
på livstid. Han døde
dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården
har Mads Buch
naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter
reformationen er han
blevet gift.
Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed:
“Når Vorherre på
dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker
jeg mig. Men
kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg:
Herre her er jeg!
Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg:
Herre, du gav mig ingen
får. Du gav mig kun stinkende bukke!”.
Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine
embedsrettigheder. I 1542
fik han et tingsvidne om sin ret til
annekspræstegården i Ødsted. Kongelig
stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra
Jerlev herredsting lydende
på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per
Kydt. I Ribe
bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7
1544, hvori Mads Buch i
Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af
Jerlev herredsting
angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på
magister Hans
Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme
boel får hr. Mads
og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding
kirkes boel mod at
give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig
landgilde og afgift. Yding
kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt
ved reformationen.
Skødet er udfærdiget af Christian III på
Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var
blevet sin fars
kapellan, bekræftede Frederik II sin faders “gunst og
naade” ved brev
udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567
udstedte kongen på
hertug Hans’s forbøn et ekspetancebrev for en af hr.
Mads Buchs sønner,
Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på
faderens sogne Egtved og
Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn,
uden afgift, hvis han
overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt
duelig til at være
sognepræst.
Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen
Krabbe, Niels Skeels
enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu
ved mageskifte med
kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev
dateret Koldinghus
8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting
jord til hr. Mads
Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for
landgilde og anden
tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch,
hvis han
overlevede dem.
15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:
“Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted
sogne og
herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør
vitterligt med denne min
aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop
Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to
aar siden, som
min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle
biskop Iver
Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft
forsvar og
207
oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af
annekspræstegaarden
udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt
er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller
noget andet
steds haver befattet sig med eller oppebåret noget
sagfald, herlighed
eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som
foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor
denne min aabne
brev. Egtved den 15. Juli anno
1583. Mathias Buch m.p.p.”.
M.p.p. betyder “med påholden pen”. Mads Buch har altså
ikke selv været i
stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring
de 80 år. Det er
sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter
bekræftede sin fars udtalelser
i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme
ordlyd.
I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved
stændernes hyldning af
Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på
grund af alderdom og
svaghed sende
sin søn Hr. Niels i stedet-