Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og

provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl, Skanderup, d. 1584 i

Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula Caspersdatter, der

endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans anden hustru, da hun

levede så længe.

Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af

den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han

som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et

såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af

en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520

viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved

sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da

han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid

kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: “Egtved Mandag

efter Kong Oles Dag”. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554.

Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i

præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen.

Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved

præstegård.

Mads Buch blev ordineret til præst af “gamle Iver Munk” biskop i Ribe, og

han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første

af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde,

idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort

efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde

dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch

naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han

blevet gift.

Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: “Når Vorherre på

dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker jeg mig. Men

kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg: Herre her er jeg!

Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg: Herre, du gav mig ingen

får. Du gav mig kun stinkende bukke!”.

Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542

fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig

stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende

på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe

bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i

Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting

angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans

Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads

og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at

give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding

kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt ved reformationen.

Skødet er udfærdiget af Christian III på

Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars

kapellan, bekræftede Frederik II sin faders “gunst og naade” ved brev

udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på

hertug Hans’s forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner,

Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og

Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han

overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være

sognepræst.

Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels

enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med

kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus

8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads

Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden

tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han

overlevede dem.

15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:

“Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og

herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min

aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop

Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som

min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver

Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og

207

oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af annekspræstegaarden

udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt

er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet

steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed

eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som

foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne

brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.”.

M.p.p. betyder “med påholden pen”. Mads Buch har altså ikke selv været i

stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er

sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser

i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd.

I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af

Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og

svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet-