Mads Staffensen Veerst, sognepræst i Veerst, f. 1590/1600, g. m.

Appelone, efterfulgte sin far i embedet omk. 1620. Han blev også

kaldt Mads Buch efter morfaderen, men han led en krank skæbne.

Eftermanden pastor Niels Christensen Gjødstrup skrev om ham, at han

“gerådede udi så stor vidtløftighed og gæld, at han aldrig tiendeparten

deraf kunne betale”. Man har tidligere troet, at hr. Mads døde i 1635,

men dombogen fra Viborg landsting fortæller en anden historie. For i

1635 havde lensmanden på Koldinghus indkaldt sandemændene for

Anst herred for at få opklaret, hvem der var sognepræsten til

Bredstrup og Kongsted hr. Niels Nielsen Alslevs banemand, og hvad

der var hans banesår, da han var fundet død for hr. Madses bordende i

Veerst præstegård den 4. august samme år. Af et tingsvidne den 20.

august om syn på hr. Niels fremgik det, da man løsnede hans klæder,

at han havde et skudsår “straks neden for hans navle”, som måtte have

forvoldt hans død. Et andet vidne, nemlig Oluf Nielsen Buch søn af

sognepræsten i Egtved Niels Madsen Buch, forklarede, at tirsdag den

4. august kom hr. Niels til hr. Mads i Veerst, som på det tidspunkt var

i Bække for at lade en præsteeng indkaste. Da han kom hjem, var det

over middag. De to præster spiste sammen og bød hinanden til bords,

og da måltidet var forbi, begyndte de at tale om penge. Hr. Mads

sagde, at hr. Niels gjorde ham stor uret og begærede, at han skulle

give ham kvittance på 20 rigsdaler, som han havde anskrevet for højt.

Men hr. Niels sagde, at det kunne han slet ikke gøre. Alt imens de

tvistedes, sad de og drak øl og brændevin - de havde dog kun en halv

pot brændevin. Under diskussionen tog hr. Mads en langbøsse i sine

hænder og skød hr. Niels ihjel for hans bordende. Hr. Niels bad om

sine synders forladelse og befalede sin sjæl i Guds sin faders hånd og

blev så siddende død. De var alene i stuen. (Var vidnet til stede?). Hr.

Madses kone Appelone og hans mor Maren hr. Staffens vidnede, at de

hørte bøssen gå af, og at de løb op i stuen, hvor hr. Mads stod med

ryggen op ad en væg og klagede sig og sagde: “Oh ve, jodut mig arme

mand, hvor ikke ulykkeligen er det tilgangen mig, at bøssen var

spændt, og jeg vidste det ikke!”. Kort efter under foregivende af at

skulle til Kolding for at gøre kirkens regnskab op tog Mads af sted, og

man så ham ikke siden. Måske flygtede han til udlandet.

Sandemændene aflagde ed og svor Mads Staffensen manddød over og

fra sin fred, for sagesløs mand hr. Niels Nielsen han ihjelskød. Efter

hr. Madses udsagn drejede det sig om et vådeskud og ikke om et drab.