I Nærheden af dette nye Torv besluttede man omsider at lægge Stadens nye Kirke paa den Plads, hvor før den nederste Voldbastion havde staaet; i Mellemtiden før Kirken kom istand, holdtes Gudstjeneste i den store Sal paa Raadhuset, den samme, hvor Høiesteret siden længe holdt sine Forhandlinger. Vor Frelsers Kirke er opført i Aarene 1695—1699. Bygningsarbeidet forestodes under Vicestatholder Høgs Overtilsyn af Etatsraad Jørgen Wiggers[2]. Indvielsen fandt Sted, endnu inden Kirken var fuldt færdig, i Aaret 1697. Herom findes i Ministerialbogen følgende Optegnelse: «Anno 1697 den 7de November, som var Søndag efter Allehelgensdag, blev Christianiæ Kirke indviet af Biskoppen, Dr. Hans Rosing, overværendes Hs., høie Excellentse Hr. Christian Güldenlew og hans høibaarne Gemal, Frøken Charlotte Amalia, og en meget folkerig og stor Forsamling af Geistlige og Verdslige, og blev samme Kirke efter kgl. Majestæts allernaadigste Villie og Befaling kaldet Vor Frelsers Kirke». Omkostningerne (med Fradrag af Indredning, Vinduer, Døre, Prædikestol, Alter, Altertavle og Orgel, hvilket sidste først kom til i 1704) udgjorde 14,675 Rdlr. 81 Skill. Disse Penge tilveiebragtes ved forskjellige Midler (se Reskript af