| Notater |
- Den 10. april 1657 fik han bestalling som skovrider på Koldinghus. Han var efter svenskekrigene med til at besigtige skaderne på gårdene i området. Han ophørte med hvervet i ca. 1682. (Udnævnt af Chr. IV).
Han boede på "Rønshauge" ved Håstrup. (Idag Rønshave). (Vejle Amt, ved Håstrup/Smidstrup)
Rønshauge har tidligere været en hovedgård ejet af Henrik Vind i 1525. Henrik var først gift med Anna Skeel. seere er den i slægten Skrams eje, og Anna Skram mageskifter 1579 gården til kronen. Herefter fæstes den ud og er ikke længere hovedgård. Da Morten Heiring har Rønshauge er den på 9 td. hartkorn, som beskrives som en meget stor gård.
Hed han Hansen også?
Brusk Herreds Tingbog
Løffuerdagenn den 26. januari ano 1661
(31) Hanß Staffennßenn deellefouget for:ne Morten Herring schouffrider beschyldte for leyemoll,
hand haffuer begannget med Kiersten Nielßdatter i Colding, formindte hand derfor burde
sinn bøder till Kongl. Maytz. att wdlegge eller lide namb aff sin buo och guodtz, huor det
findiß. Det med att beuisße fremlagde hand Hæderlig och Wellerde Mand Mester Ancher
Søffrinnßen, sogneprest i Coldingh, hanß zeddell, lydendiß: Anno 1659 den 11. martij ehr
døbt vdi Colding kierche itt slegfred pige barnn, moderenß naffn /14v/ Kierstenn Nielsdatter,
barnefader neffnt wed daabenn Mortenn Hanßennn schowridder, wed huilchenn barnefaderß
bekiendelße for(:ne?) Kierstenn Hanßdatter(!) wedstod for Kolding meenigheds forsammelling,
der hun saadann begangenn forargelße obenbarlig bekiente och affbad dominica quasimodo
genniti anno 1660. Till witterlighed wnnder bekreffter den 25. januari 1661 Ancher Søffrinßen.
Huilchet same breff, som i dag for domb bleff lest och paaschreffuenn, i sig selffuer wduisßer.
Effter diß forberørt leiglighed war for:ne Hanß Staffenßen deellefouget derpaa domb begierindiß.
Saa mødte for:ne Mortenn Hering schouffrider och dertill suaret, att det iche war hannom
eller hanß naffn, forschreffne zeddell om formelder, menß det motte werre enn andenn, som
haffuer samme naffnn, tilmed iche weed sig att haffue hafft med samme quinde noget att bestille
i nogen mader, huorfor hand iche widste dennem noget der till att suare, menß formindte sig for
tiltalle quit att werre. Daa for tilfald bleff sagenn opsatt wdi trei wger.
Dette taler imod efternavnet Hansen:
Person- og stednavnegister
til
Brusk Herreds Tingbog 1661
Morten Andersen Hering, skovrider i Brusk og Jerlev
herreder, 12/6, 19/6, 3/7, 31, 32, 74, 94, 114,
175, 294, 340. – Hansen, skovrider, 32, 114.
- --------------------------------------------
Fra Skovriderens hverdag:
Jerlev herred
1671-72
Onsdag den 27. september 1671:
Kgl. Maj.ts skovrider, velagt mand Morten Heiring, et synsvidne: Stævning til alle kongens tjenere i herredet. - Niels Jørgensen i Ødsted, Christen Jensen i Vork, Jens Jensen i Hesselballe, Niels Thomsen i Hjelmdrup og Niels Ballesgård og Oluf Mortensen i Bølling vidnede, at de næstforleden mandag var med skovrider Morten Hering i kongens skove for det at se og syne, hvorledes skovene med olden og afgrøde nu befinde. (Skovenes oldentilstand beskrives).
|
ca. 1632 - 1689 (57 år)